"Sirius"

Hippologisk Pædagogisk Kompetenceudvikling

 

Headlines:

 

Fokusområder

 

Selvbillede og selvværd

Når man er under udredning for en problematik, har en diagnose eller generelt bare har det svært, påvirkes ens selvbillede og selvværd. Dit selvbillede og selvværd, er nogle af de fundamenter man baserer sit liv på og udgangspunkter, som har stor betydning for hvordan man administrere sit liv.

Ved at være sammen med heste, kan du opnå et aktivt samvær, en interaktion og relation, som giver dig mulighed for, at arbejde med dig selv på en ny måde. En måde som ikke direkte har dig i direkte fokus - som eksempelvis ved en samtale. men i fokus på en måde, hvor du har mulighed for at opnå en bedre forståelse af dig selv og din adfærd. På en måde, hvor du arbejder på at kommunikere med hesten, for at opnå et bedre samarbejde og herved har du mulighed for, at opnå et mere positivt selvbillede og øget selvværd.

Ved at arbejde med hesten og løse opgaver som er tilpasset dig, giver det mulighed for at arbejde med hesten i fokus og dermed kan du ”give”, frem for at skulle modtage. Det er forholdsvis nemmere at give andre noget, end det er for os at skulle modtage noget. Det skaber krav til mig som modtager, når jeg er i fokus og det skaber krav til afsenderen, når man selv er i fokus. Men når det er hesten som er i fokus kan du give eller overfører dine tanker, følelser, signaler til hesten og sidegevinsten af dit arbejde med hesten er, at du kan blive mere bevidst om dig selv, bliver mere tydelig, ser du vil kunne se dig selv som positiv og herved kan du give dig selv et mere positivt selvbillede og mulighed for øget selvværd.

 

Vejen til bedre kommunikation går gennem hesten.

Det kan godt være hårdt, at være problematiseret med en diagnose som ADD  (opmærksomhedsforstyrrelse), ADHD (problemer med opmærksomhed, motorisk perception og hyperaktivitet), Autismespektrum forstyrrelse - herunder Asperger syndrom med flere.

En af de svære ting, kan være at man har problemer med at aflæse andre personers mimik og adfærd og herved opstår der mistolkning af andres budskaber. Det som var ment som en venlig bemærkning, bliver tolket og forstået som en kritiserende bemærkning, som igen virker sårende.

Hvordan bliver jeg bedre til selv at forstå mine egne signaler og hvordan bliver jeg mere opmærksom på at sige det jeg mener, i stedet for ”bare at sige noget”. Det kan være rigtigt svært, at indgå i en samtalegruppe, da jeg har forventninger til de andre og de andre har forventninger til mig. Det kan være rigtigt svært, at indgå i sådan en gruppe, med en masse forventninger som måske ikke bliver indfriet eller som bliver krænket.

Ved at benytte hesten som pædagogisk metode, har man ikke de samme forventninger da heste jo er et dyr og dermed forventer de ikke det samme som vi mennesker gør. Det er nemmere for os, at indgå i en relation med et dyr, end det er med et menneske. Vi ved godt at vi ikke skal forvente svar, tanker, hentydninger, tvetydige bemærkninger og andet. Hesten er umiddelbar troværdig og det er let at lærer hestens sprog at kende.

Ved at kommunikere med hesten, lærer vi en metode til at blive mere tydelig, i vores kommunikation. Vi bliver mere selvbevidst om hvad vi gør og hvorfor vi gør det. Vi har ydermere mulighed for, at gå på kompromis, da vi gerne vil kontakten til hesten og det vi får ud af kontakten.

 

Fra negativ strategi til positive løsninger

Er ikke en forsøg på selvmord, men en metode til at håndtere problemer jeg ikke kan løse. Min måde at håndtere mine problemer på, er præget af mine negative tanker. Da jeg har svært ved at sætte ord på det som fylder i mine tanker, kan jeg ikke bare kontakte en, som kan hjælpe med at løse mine problemer.

Jeg benytter en strategi, som kan flytte fokus fra min mentale forvirring, til en fysisk smerte – en dårlig og meget negativ måde at håndtere mig selv på - selvskade. Med negativ og dårlig mener jeg at handlingen ikke løser mine problemer.

jeg får ar af selvskade

 

jeg bruger megen energi på at skjule mine ar

 

jeg ødelægger mit selvværd – gør det dårligere end det er i forvejen

 

jeg kan ikke gå i bluser med korte ærmer eller tshirt

 

jeg sender et meget specielt signal, når jeg selvskader

 

Hjernen er opbygget af utroligt mange centre. Disse centre registrerer alt hvad vi modtager og afsender af signaler fra den verden vi er i og ikke mindst også hvad vi føler via vores sanser.

Alt dette gemmes på vores ”harddisk” - vores personlighed. Vores adfærd påvirkes af den positive og negative stimulus der er forbundet med adfærden. Når vi udfører en handling, frigøres der signalstoffer i hjernen og det sender igen et signal om hvordan vi skal forholde os til adfærden. Herunder har jeg listet 3 af de signalstoffer som findes i hjernen.

Dopamin 

Styrer følelsen af energi, velvære og nydelse. 

Speed og kokain udløser en stor mængde dopamin i hjernen. Man får energi, men bliver også rastløs og aggressiv. Man bliver mindre sulten og kan holde sig vågen unaturlig længe. Når man holder op med at tage kokain og speed, er der kommet stor ubalance i dopaminen i hjernen, så man bliver deprimeret.

 

Serotonin

Styrer søvn og mange af vores følelser, blandt andet sorg og glæde

Ecstasy giver mere serotonin i hjernen. Man virker glad og udadvendt. Men ecstasy kan også udmatte de nerveceller, der laver serotonin, og så bliver der mindre serotonin i hjernen. Derfor bliver man deprimeret efter rusen. LSD/svampe sætter sig fast på de hjerneceller, der taler sammen ved hjælp af serotonin. Derfor bliver kommunikationen mellem cellerne helt forkert og sanseindtryk forvrænget – man ser og hører ting, der ikke er der.

 

Endorfiner 

Er kroppens naturlige smertestillende middel. Påvirker vejrtrækning, humør og hormoner. 

Heroin ligner endorfiner. Hvis man tager heroin, reagerer kroppen, som om der er mange endorfiner tilstede. Åndedrættet bliver langsommere, man bliver sløv og uopmærksom og bevæger sig langsomt.

 

 

Når man bliver påført smerte frigøres der endorfiner og det er med til at smertestille kroppen og ved at have kontrol over denne smertepåvirkning, kan vi altså styre endorfin-produktionen og jo dermed give os selv et ”boost” af ”velvære”.

Problemerne med denne smertestillende handling er, at det hele er med til at vi faktisk får det endnu dårligere end før. Det er et ”rusmiddel” og dermed noget som ikke er godt for kroppen, sindet, personligheden og livet. Vores liv skal ikke holdes oppe af rusmidler, men af neutrale velvære, som kommer af at være i balance. Vi må gerne påvirkes og føle ”rusen” af hjernens signalstoffer, men det må ikke være det som holder os oppe. Jeg vil sammenligne det med alkoholisme. Vi bliver afhængige af et middel, som ikke løser problemerne og vi har behov for mere og mere, for at dække vores behov.

Ved at indgå i aktive sammenhænge, hvor vi på naturlig vis kan opnå nervøsitet, glæde og spænding, kan vi skabe en naturlig form for velvære i hjernen og en form for velvære som ikke giver negative konsekvenser for mig.

Ved at indgå i aktive sammenhæng med heste, har vi mulighed for at arbejde os igennem forskellige øvelser med hesten og skabe positivt velvære og opnå effekten af kroppens egne signalstoffer. Ud over at vi selv kan få det bedre, så kan vi dele oplevelserne med andre og hermed give mulighed for øget selvbillede, selvværd, sociale kompetencer og dette kan være springbræt for en konstruktiv udvikling i dit liv og grundlæg for en bedre måde at håndtere dine problemer på.

 

 

YourCompany.Com © 2003 • Privacy Policy • Terms Of Use